Af Benedikte Vejlby Baggesgaard

Man siger, at bagved enhver stor mand står der en kvinde. Sådan er det også i bøgernes bog – Bibelen:  Vi kender patriarkerne Abraham, Isak og Jacob.  Men det er matriarkerne Sarah, Rebecca, Lea og Rakel de gode historier handler om. Ikke så sjældent er det kvinden, der skaber spænding og udvikling, også i Bibelen: der skal som bekendt to til tango - eller, som der står i skabelsesberetningen: det er ikke godt for mennesket at være alene.

Der er mange par i bibelske fortællinger; der er haremer og trekantsdramaer; vi møder historiens første rugemor. Og en god mand mister livet, fordi kong David vil ha hans kone. Det er det, der har lagt navn til udtrykket: en Uriaspost; det er ikke for børn alt sammen – og det er slet ikke så blufærdigt, som den kristne kirkes historie kan give indtryk af, med askese, nonner og munke. Det er lidt ligesom digteren Piet Hein skriver: 

"Da Gud ville opfinde noget, der ikke
var spil eller sport eller mad eller drikke
da delte han mennesket i kvinden og manden
og skabte den leg, de kan ha med hinanden"

Men man skal ikke tage fejl: det er ikke sjov og leg alt sammen, og kvinderne på bibelsk tid var mænds ejendom: først deres fars – siden deres mands. Det er en rest af den tanke vi endnu ser til bryllupper, hvor kvinden bliver ført op af sin far og overdraget til sin mand. I Sverige vil de afskaffe det. Jeg synes hellere man skal genfortolke det. For jeg kender ingen nutids-far, der har lagt andet end stolthed og kærlighed i at føre sin datter op ad kirkegulvet til hendes bryllup. 

Det er spændende og klogt at orientere sig i den bog, der på så mange måder er grundlaget i vores kultur. Og indimellem overrasker den også: Som i Jesu slægtstræ, der indleder Mathæusevangeliet, hvor hans slægt føres fyrre led tilbage – helt tilbage til Abraham. Ud af de 40 navne, der nævnes, er der 36 mandsnavne – og kun 4 kvindenavne. De fire kvinder, der er blevet hædret med en plads på Jesu slægtstræ, de har én ting til fælles: de har alle sammen fået barn uden for ægteskabet. 

I en kultur, hvor det for bare hundrede år siden var en ulykke for en kvinde at få et barn udenfor ægteskabet, der er det lidt at en sensation at Vor Herre selv havde 4 formødre der var, hvad man for 100 år siden herhjemme kaldte: faldne kvinder. 

Deres historier og mange andre gode bibelske kvindehistorier, kan man høre til højskoledag i Vesterkær kirke på kvindernes internationale kampdag, d. 8. marts kl. 13.