Gospelkoret ved Vesterkær Kirke har eksisteret siden september 2015, og har siden begyndelsen haft et deltagerantal fra 25-35 sangere. Fælles for os alle er, at vi holder af at synge sammen, og vi vægter det sociale samvær lige så højt som den musikalske udvikling. 

 

Gospelkorleder Liv Lund Poulsen

​​Denne sæson bliver der rykket lidt rundt på resurserne i huset, og vi er så heldige at den dygtige, inspirerende, humørspredende og skønne Liv Lund Poulsen har sagt ja til at blive leder af koret. Stadig med fast pianist Johannes Aaen Jensen. Liv har allerede haft koret nogle gange i foråret, og vi glæder os rigtig meget til at fortsætte samarbejdet. 

 

Vil du være med i koret?

​​Koret øver hver tirsdag fra 19.30 - 21.45 i kirken, med en kaffepause undervejs. Vi optræder ved 4-5 arrangementer om året, heraf to gospelgudstjenester i Vesterkær. 

​​Man skal være mellem 14 og 60 år gammel for at være med. Nye sangere er meget velkomne, og det kræver ingen særlige forudsætninger at være med - udover at man selvfølgelig skal tage ansvar for sin egen og korets fortsatte udvikling. 

​​Tilmelding for både tidligere og nye sangere skal ske via kirkens hjemmeside. 

 

Har du spørgsmål?

​​Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte korets dirigent: 

​​Liv Lund Poulsen: Tlf.: 42 20 29 53 / liv.lund.poulsen@gmail.com

Første gang efter ferien er tirsdag d. 11. august